ZÜND STØTTER DANMARKS INDSAMLING 2021 : CORONAKRISENS BØRN

https://danmarksindsamling.dk/

Danmarks Indsamling 2021 kalder på danskernes store hjerte til fordel for coronakrisens børn. Dér, hvor nøden før var stor, er den nu ekstrem. Konsekvenserne er fatale for verdens mest udsatte, og ofte er de mindste de største ofre. For selvom det ikke umiddelbart er børnene, der bliver mest syge, er det dem, der kan blive hårdest ramt.

Hjælpen i år går til de børn, som ikke får akut lægehjælp og livsnødvendige vacciner, fordi sundhedssystemet er brudt sammen. Til de børn, som risikerer at dø af sult eller fejlernæring, fordi deres familier ikke længere kan tjene penge til mad. Til krigsramte og forældreløse børn og unge, som har ekstra brug for beskyttelse og omsorg. Og til alle de børn, som langsomt mister håbet om en bedre fremtid, fordi deres skole er lukket på ubestemt tid.

Med projekter i 13 lande og tre kontinenter skaber Danmarks Indsamling håb for pandemiens børn. Vi hjælper dér, hvor konsekvenserne af corona kan ramme hårdest. Vi sikrer, at børnene får adgang til rent vand, at de kan komme i skole og få lægehjælp, at der er voksne, der kan beskytte dem og give den omsorg, de mangler.

Indsamlingen bliver vist på DR1 lørdag d. 6. februar 2021