Accelerer DIT print-til-skæring workflow med Prepare-it!

Prepare-it gør det nemmere end nogensinde før at klargøre filer til print og skæring! Med meget brugervenlige og enkle værktøjer kan du klargøre dine digitale print- og skærefiler på sekunder.

Prepare-it generer automatisk PDF printfiler, og tilsvarende AI skærefiler. Bare PRINT og SKÆR! Prepare-it guider dig gennem print- og skæreforberedelserne, og gør det samtidigt muligt at fortage sidste øjebliks korrektioner som f.eks. paneldeling. Det sparer dig for tid i prepress, print og efterbehandling.

Hotfoldere med foruddefinerede handlinger kan konfigureres for et fuldautomatisk workflow.

Nesting baseret på de faktiske skærekonturer, paneldeling og automatisk filbehandling øger produktiviteten, sparer materialer og maksimerer printkapaciteten. Oplev fordelene ved at sammenlægge design- print og færdiggørelse i én stærk client/server. Prepare-it gør det muligt som det ultimative workflow print-til-skæring værktøj.

Sats på hastighed!

Vi ved alle, at tid er penge! Så jo mere du kan frigøre dig for manuelt arbejde, jo flere penge sparer du.

Spar tid i prepress

Spild ikke tid på manuel klargøring af print- og skærefiler. Prepare-it tilbyder dedikerede funktioner til hurtig og nem filforberedelse, herunder editerings-, paneldeling- og nesting værktøjer. Hotfoldere med foruddefinerede handlinger kan endda konfigureres til et fuldautomatisk workflow.

Lad operatøren fokusere på produktion!

Prepare-it sender alle data til cut køen med de korrekte materialeindstillinger – klar til skæring.
Ingen tid spildes på at finde den rigtige skærefil, vælge korrekte skæreparametre osv. Alt bliver gjort for dig!

Prepare-it’s cut kø giver en estimeret tid på skæring af jobbet, baseret på det materiale det skal skæres i. Det er også muligt at definere hvilken rækkefølge jobbene skal skæres i, så man opnår det fuldendte overblik i planlægningen.

Mere print på mindre materiale

Sørg for at få mest muligt ud af materialerne og maskinerne. Ved at neste flere emner og job på store ark, drager du fordel af lavere materialeomkostninger, hurtigere print og mindre materialehåndtering.

Færre fejl

Udgå de dyre fejl som kommer af forkert filhåndtering. Fejl, som kræver at materiale og arbejde skal kasseres og laves igen. Ved at bruge Prepare-it kan du sikre, at dine filer er optimeret til din Zünd skæremaskine.

Spring direkte ud i det!

10 minutter med Prepare-it! – og du er i gang. Vi har markedets mest intuitive og brugervenlige workflow software.

Brugervenlighed

Prepare-it guider dig sikkert og nemt igennem kø systemet. Du kan gemme foruddefinerede automatiseringshandlinger og vælge dem senere for at afkorte de manuelle trin i Prepare-it.

Prepare-it kræver kun kort introduktion

Har du blot en smule kendskab til grafisk design og prepress, kan du lære Prepare-it’s basisfunktionaliteter at kende på bare 10 minutter. Den grafiske brugerflade er meget intuitiv, og hjælper dig sikkert igennem Prepare-its mange funktioner.

Adobe-lignende brugerflade

Føl dig hjemme i Prepare-it’s redigeringsflade. Den er sammen med værktøjslinien skabt til at ligne den de fleste grafiske designere og prepress-folk kender fra Adobe-pakkerne.

Funktioner som er lige i øjet!

Prepare-it! tilbyder specialtilpassede redigerings- og nestingfunktioner til en meget overkommelig pris.

REDIGERING OG PANELDELING

Prepare-it deler automatisk dit overstørrelse design ud i paneler. Det gælder både designs som er rektangulære eller irregulære. Design som kræver en mere avanceret paneldeling kan behandles med overlap, mellemrum, overstørrelse/bleed, ekstra luft og øjer. Klargøring af tekstil og PVC-bannere til syning og svejsning kan gøres på sekunder. Følg tilpasningerne på skærmen i Prepare-it’s brugervenlige og visuelle grafiske interface inden du sætter i gang. Du kan lave helt nøjagtige filer i ubegrænsede mængder og med ubegrænsede paneler.

NESTING

Opnå store besparelser på materiale Prepare-it’s nesting kø er delt op efter typen af materiale, så du kan tilføje alle jobs til samme materiale for bedre udnyttelse. Eller du kan vælge at neste et eller flere jobs fra den samme kunde – altid med maksimal fleksibilitet.
Nesting funktioner, herunder standardarkstørrelser, rotation, margin og afstand mellem emner, kan konfigureres individuelt for hvert medie. Prepare-it kan også håndtere multi-sidet PDF dokumenter til dobbeltsidet nesting.
Prepare-it’s nesting-algoritme reducerer nestinglayouts til et minimum, hvilket resulterer i hurtigere filhåndtering og RIP-håndtering for printeren.
Der er også funktioner til håndtering af det uundgåelige restmateriale. Reducer affald og akkumulering af uregelmæssige arkstørrelser på dit lager, som er svære at printe på. Tilføj et trimcut, skær ark ned i standardformater, automatisk størrelse på sidste ark eller afvent med at generere jobs på det sidste ark til flere filer tilføjes.

AUTOMATISERING

For at skabe et fuldstændigt automatiserede workflow, kan du bruge hotfolders med prædefinerede handlinger. Bare placer dine filer i de specificerede hotfolders. Hvis du gerne vil have filerne klargjort hurtigere, kan du importere dem til mapperne med dine automatiske prædefinerede handlinger.

Gør klar til perfekt skæring!

Prepare-it genererer automatisk matchende print- og skærefiler. Stregkoder og registermærker sættes ind for at sikre en perfekt skæring på din Zünd skæremaskine. Du behøver ikke bekymre dig om skærefilen er korrekt eller ej. Alt du skal gøre er at scanne stregkoden og skære.

Den perfekte holdspiller!

Prepare-it! er designet til forbindelse og kompatibilitet, og skaber det perfekte workflow for virksomheder i alle størrelser.

Kompatibel med alle printere og RIP’ere

Velvidende, at de fleste storformats-printvirksomheder har flere printere, er Prepare-it fuldt kompatibel med alle RIP’ere og printere, der læser PDF-filer. Flere outputenheder/hotfoldere kan konfigureres i Prepare-it, og sørge for, at dine filer går til den rigtige RIP og printer.

Lavet til flere brugere

Lad dine afdelinger arbejde sammen. Prepare-it er baseret på en klient/server struktur som effektivt tillader flere brugere at arbejde på samme opgave. Flere brugere kan sende filer til nesting køen. Nesting kan udføres i prepress afdelingen eller ved printeren. Du bestemmer.

Integration med skæremaskinen

Prepare-it er 100% integreret med Cut-it. Prepare-it and Cut-it deler mediebibliotek, cut kø, osv. Dette sikrer perfekt filforberedelse baseret på det specifikke materiale, der skal skæres.

De klargjorte filer dukker direkte op i cut køen med estimerede skæretid – klar til skæring.

Web til print

Lad Prepare-it håndtere filer fra din webshop.

I Prepare-it kan du opsætte hotfoldere for automatisk klargøring af print- og skærefiler. Herefter sender webshoppen print- og XML-scriptfilerne med variabel data og handlinger inklusiv mængden af kopier, information om skalering, offset osv. til Prepare-it hotfolderne. Så bliver filerne helt automatisk gjort klar til print og skæring.

Se vores video og download vores brochure…