TB Printsolutions har strømlinet skæring af ​​tekstil- og printmedier.

Foto: Claes Nordström

Artiklen er baseret påSignPrint.se

TB Printsolutions i Västerås skærer tekstiler og printark og plader som aldrig før i produktionshallen. To optimerede skæreborde fra Zünd kører side om side med tekstilruller og ark i fuld bredde.

I runde tal printer og skærer TB Printsolutions i Västerås ca. 60% af deres samlede produktion på ark og plader, og 40% i tekstiler.

“Vi har mange kunder i detailbranchen og producerer en stor mængde kampagnemateriale,” forklarer produktionschef Magnus Eriksson. Når Sign&print besøger trykkeriet, er produktionen i fuld gang.

Der er meget der skal nås i månederne op til jul. For at sætte turbo på færdiggørelsesprocesserne, har Västerås virksomheden investeret i en spritny digital G3 3XL-2500 skæremaskine fra Zünd. Samtidigt har de opdateret deres eksisterende G3-skæremaskine, så den er automatiseret til at skære i tekstiler.

”Nu har vi to fuldbredde skæremaskiner som kan håndtere materialer op til 3.2 meter” fortæller han og tilføjer at de havde stor tiltro til Henrik Larsson Hedblom fra Zünd Skandinavien, som bidrog med viden, support og assistence.

Kontrol af materialespænding

Den eksisterende skæremaskine er opgraderet med Eye in The Sky kamera registrerings teknologi for at opnå større effektivitet i skæring af tekstiler. Systemet registrerer automatisk det næste job og begynder at skære.

Magnus Eriksson forklarer at alt operatøren nu behøver er at montere tekstilrullen, trykke på startknappen, træde tilbage og lade skæremaskinen gøre resten! De har også anskaffet en elektrisk afviklingsenhed med spændingskontrol til at styre tekstiler med.

”Vi har installeret en Center Winder afviklingsenhed som tillader tekstilerne at strække sig, hvilket giver en større præcision når vi skærer.” Før opgraderingen havde de en passiv afviklingsenhed.

”Fordelen for os ved at ved at bearbejde tekstiler, er den høje produktionshastighed drevet af den kontinuerlige automatiserede rulleafvikling. I løbet af kort tid, kan vi afvikle 100 meter uden at behøve at stoppe produktionen, i modsætning til ark og plader, som skal lægges på maskinen og tages af igen. Ikke desto mindre, er der andre ting man skal tage i betragtning når man arbejder med tekstiler” påpeger Mikael Eriksson. ”Til at starte med, skal tekstiler gennem en printprocess, hvor de overføres fra en rulle til en anden. Et printhoved kører frem og tilbage, og det gør at tekstilerne nemt bliver varme og enten skrumper eller strækker sig.” Nogle typer tekstiler har flere bomuldsfibre i vævningen, hvilket får dem til at opføre sig anderledes. Derfor er en Center Winder afviklingsenhed af stor betydning for hvor godt skæringen lykkes.

”Når vi skærer, bliver materialet suget fast til skærebordet med vakum. Uden mulighed for at styre afviklingen og strækket af tekstilerne, risikerer vi unøjagtig skæring. Det er meget vigtigt at kunne skære helt præcist. F.eks. med lyskasser med indsyet gummilister. Hvis skæringen ikke er helt præcis, vil stoffet hænge forkert og blive enten for løst eller for stramt.”

Magnus Eriksson, Productionschef hos TB Printsolutions i Västerå ser en forøget kapacitet i skæring af tekstiler og andre medier.

Foto: Claes Nordström

Komplekse skæringer gjort enkelte

Den nye skæremaskine der skærer ark og plader, har ikke kun kameraregistrering foroven – men også forneden! Zünd EIS Load Table gør det muligt at skære fra bagsiden.

De fleste job bliver printet og skåret på og fra den ene side. Men særligt kraftige sandwich papplader – f.eks. fra Swedboard, kræver at der skæres på den modsatte side af printet.

”I gamle dage måtte operatøren lægge en plade på bordet, skære registreringsmærkerne ud – og herefter vende plade og skære fra bagsiden. Vil man f.eks. skære en kasse ud af kraftigt materiale, er det nødvendigt at V-skære på bagsiden af printet, for at materiale kan bukkes. Det betyder, at operatøren skal vende hver udskåren del manuelt, hvilket tager hundrede år! Nu kan vi skære hele pladen ud på een gang. EIS Load Table har kamera monteret under bordet. Den læser registreringsmærkerne på printsiden af gennem en glasplade, måler jobbet op, fremfører materialet og begynder at V-skære fra bagsiden.

Vi sparer rigtigt meget tid på denne proces, samtidigt med at vi skåner vores medarbejdere for ubekvemme løft.

Der er slet ikke nogen tvivl om at vi har forøget vores kapacitet i færdiggørelsen af jobs.” Præcist hvor meget tid de har sparet, har de endnu ikke haft tid til at regne på;

”Lige nu har vi så travlt, at vi ikke har haft tid til at registrere hvor meget hurtigere vores produktion er blevet. Men vi kan se at operatøren ikke længere behøver at bruge tid på at tjekke numrene på hver fil – så kameraet gør ihvertfald det den skal.

Vores kapacitet er forøget med minimum 25% med Eye in The Sky, hvilket betyder at vi ikke behøver flytte så mange plader som tidligere. Hertil er det blevet hurtigere at lave opsætning på skæremaskinen, og risikoen for fejl mindre.

”Det er et helt andet setup, som gøre skæring af jobs hurtigere og mere sikre”. En anden fordel er mindre slid. Når man vælger materiale, skal setup’et vare helt korrekt fra starten, så vores medarbejder ikke behøver at pille mere ved jobbet end absolut nødvendigt. Det er blevet mere standardiseret, og maskinen vælger selv kniv alt efter hvilket materiale og tykkelse der bliver lagt på bordet.

Foto: Claes Nordström

Mens Kevin Frisenholt plukker en færdigskåren plade af skærebordet…

Foto: Claes Nordström

…går den næste i gang.

Foto: Claes Nordström

En elektrisk afviklingsenhed føder og strækker tekstilmaterialet under skæringen.

Foto: Claes Nordström

Plukning og skæring på samme tid

For at forøge effektiviteten af den nye skæremaskine, har TB Printsolutions investeret i et forlængerbord. Når arket eller pladen er færdigskåret, bliver den ført ud på forlængerbordet, så der bliver plads til det næste ark på skæremaskinen. Operatøren kan fjerne det færdige job uden at skulle standse produktionen.

”Det har tidligere været et tidsrøver. Nu har vi plads på bordet til at gøre flere ting på samme tid.

Skæremaskinen er jo mest effektiv når den er i gang, ikke mens det venter på at det næste job ruller ind!”

Til spørgsmålet om der er planer om at installere robotter til at læsse og plukke, så er det i deres tanker.

”Vi kigger på alle muligheder – også i forhold til printere, men vi har ikke noget konkret. Vi vil først føle os 100% hjemme i det vi har fået nu. ”

Tilbage til 2019 niveaet

TB Printsolutions solgte for over 80 mill. svenske kroner i deres seneste regnskab. Magnus Eriksson forklarer at de tabte en del penge i maj og juni pga. pandemien, hvorefter de omstillede produktionen til nye og ”anderledes” ting.

”Vi begynte at skære forklæder til sundhedssektoren og skillevægge til butikskasser. Det gjorde det muligt at skrue op for produktionen igen. Vi forsøgte at innovere, så vi kunne skære to forklæder i hver omgang. We ombyggede så vi kunne montere og føde to materialeruller oven i hinanden, og på den måde fordoble lagene og antallet.

Vi tjente ikke så mange penge i den periode, men det var muligt at holde produktionen kørende og vores ansatte beskæftiget. Vi arbejdede i tre skift alene på forklæderne. Det holdt maskineriet kørende, og vi behøvede ikke bekymre os om at skulle afskedige. Jeg tror på at det var et vigtigt moralsk boost for hele virksomheden.”

Han siger at de er tilfredse med 2020, omstændighederne taget i betragning.

”Det er lykkes os at holde os oven vande. Vi mistede over 18% i salg sidste år sammenlignet med 2019, men nu i 2021 kigger vi på de samme tal som i 2019. Dertil har vi fået nye kompetencer, som vi kan bruge i mange forskellige sammenhænge.”

Han understreger dog at det hele er kommet gennem hårdt arbejde. Der er sjældent held involveret, når det kommer til at skaffe ordrer.

Foto: Claes Nordström

Mikael Nilsson syr i tekstil.

Foto: Claes Nordström

Henrik Gunnarsson printer tykt papmateriale i deres HP Scitex 11,000 flatbed printer.

Laver egne workflow

”Automatisering er det vigtigste at udvikle i produktionen fremover, hvis vi skal være højeffektive og undgå manuel arbejde.

Vi vil meget gerne bygge vores egne workflows, og tweake dem så de bliver så effektive som muligt. At kombinere automatisering med et mix af kundejobs som bare kører fra ende til anden, er det som vi synes er mest spændende.”

Magnus Eriksson fortækller, at de som virksomhed altid forsøger at lægge sig i front. Det synes han også de seneste maskininvesteringer understreger.

”Vi har en ejer, som ikke er bange for at investere. Det er virkeligt sejt. Vi forsøger altid at ligge i toppen i forhold til vores maskinpark, og i fronten for at kunne tjene penge.”